søndag den 30. november 2014

Mere om jobsamtalen

Jeg har været til to jobsamtaler.

Den første var med et rekrutterings bureau. Det gik rigtig godt. Der var en god atmosfære, men vi blev dog enige om, at stillingen nok ikke var mig, for den krævede en masse kendskab til regnskab, og det har jeg ikke. Men vi havde os en god snak, de gav mig nogle gode råd til, hvordan jeg bedre kunne præsentere mig selv.

Men to dage efter ringede de igen, at de gerne ville have mig til 2. samtale, for de havde fundet en anden til at tage sig af det regnskabsmæssige. Så den samtale var jeg til i fredags kl. 7 om morgenen.
Det gik også ok, men efter at have hørt om stillingen, så er jeg ikke så lun på den.

Egentlig lød det bare som, jeg byttede det ene job ud med det andet, men at jeg ville få de samme udfordringer, dog 20 km mindre og bytte 12 kollegaer ud med 3,5. Det er jeg ikke så meget for.

Så jeg må bare lede videre, og glæde mig over at jeg har nogle gode kollegaer.


torsdag den 27. november 2014

Job samtale

Jeg skal til job samtale i morgen. Det er jeg meget spændt på, for jeg er ikke særlig vild med det job, jeg har nu. Godt nok har jeg gode kollegaer, og de er super søde. Men de vilkår jeg arbejder under. Alle de timer jeg ligger. Dvs. Den sidste tid har det ikke været så mange, for jeg har været træt og træt af det. Oven i det hele har jeg 70 km på arbejde. Det er jeg træt af, for det gør jeg ikke har så meget tid med børnene, for jeg kører ca. Kl 7 om morgenen og er hjemme igen kl. 17. Mange aftener har jeg siddet og arbejdet, det er også få weekender siden januar, hvor jeg ikke har arbejdet.

Så jeg er rigtig spændt på i morgen.

lørdag den 1. november 2014

Kom nu Anja

Kom nu Anja. Tag dig nu sammen. Du kan godt.
Men handler det om at kunne tage sig sammen?
Handler det om motivation?
Handler det om at bryde vaner?

Jeg ved det ikke. Bøgerne har forskellige bud.

Men virker det at læse bøger?

Ikke for mig. Tro mig jeg har læst mange bøger om vægttab, træning og kost. Det virker bare ikke for mig.

Jeg sagde i april, da jeg fyldte 41 at jeg ikke ville være overvægtig når jeg fylder 42. Det krævede at jeg skulle tabe 17 kg. Der er gået 1/2 år og jeg har intet tabt. Så jeg er ved at have lidt travlt.

Hvad pokker skal jeg gøre? Jeg synes ikke, det er sjovt at være overvægtig.

fredag den 10. oktober 2014

Stress

Der er så meget stress på i mit liv. Så jeg når ikke så meget, og da slet ikke at opdatere denne blog. Det er jeg rigtig ked af.

Mit job, som jeg har haft i 9 måneder, tager så meget af min tid. Faktisk sidder jeg også og arbejder nu, her en fredag aften, men stjæler lige lidt tid til at skrive.

Min blog meget har handlet om, at jeg skal skal få det bedre med min hypertension og mit vægttab. Så har det vist sig der ikke, jeg ikke har den store succes. Vægttabet er der ikke sket noget med. Men jeg har fundet løsningen til minvæskeophobning.

Jeg har googlet meget på nettet, og faldt over en side, hvor de skrev at man skal holde sig fra stivelse. Altså ris, pasta og kartofler. Så det gik jeg i gang med at udelukke fra min kost. Det har haft en stor positiv effekt.

Tit tænker jeg at nu skal jeg i gang med at tabe mig og dyrke motion, jeg har en stak af selvhjælps bøger. Men det virker ikke, jeg kan ikke tage mig sammen.

Jeg tænker dog, jeg skal have styr på min stress, inden jeg kan tabe mig. Det virker bare lidt overskueligt lige nu.

I må have en god weekend. Vi skrives ved.

søndag den 17. august 2014

Starter på en frisk med vægttab

Vægten har stået stille længe, men i sommer ferien besluttede jeg at nu skulle det være.

Jeg købte Henrik Duers bog og var virkelig motiveret, det holdet 1½ uge, så spiste jeg lidt sukker og så røg jeg tilbage til de gamle vaner.
Jeg startede seriøst d. 1. august. Og jeg havde i mandags tabt 2 kg, men denne uge har ikke være så god. Men det finder jeg ud af i morgen. Inde på Henrik Duers facebook side, som jeg følger, har vi mandagsvejning.

Et eller andet sted på nettet havde jeg læst om stivelse og ødemer. så jeg har holdt mig fra kartofler, ris og pasta siden 1. august. Hvilket har haft det resultat, at jeg ikke har særlig meget vand i kroppen. Det er en stor motivation. Dog spiste jeg en lille smule ris i fredags, for der var jeg i byen og spise, og der var ikke noget alternativ. Herhjemme, når de andre for kartofler, ris eller pasta, spiser jeg salat. Men nå det bliver vinter, går jeg over til kogte grøntsager.
Vi spiser meget kylling, som er meget fedt fattig og (som jeg lige har fundet ud af) fyldt med protein. Børnene er godt nok ved at være træt af kylling.

Hvede forsøger jeg også at holde mig fra, men det er meget svært. Jeg har dog fundet ét rugbrød, som ikke indeholder hvede. Det er hedder Nyt Nordisk med solsikkekerner.
Jeg har også studeret nettet efter opskrifter uden hvede, men jeg har ikke fundet en opskrift, som ser lækker og nem ud.
Min svoger har givet mig en opskrift på det rugbrød, han bager, men det tager 2 dage, og så står jeg altså af. Det skal gerne kunne bages på en aften.
Jeg har prøvet stenalderbrød, og det bryder jeg mig ikke om. Olien gør det lidt vammelt og jeg tænker også de mange æg giver det en dårlig smag.

Men det er op på hesten igen i morgen. Indrømmet så sidder jeg med en Magnum Classic, og fuld af undskyldninger, som jeg ikke vil kede jer med.

Weekenden er gået med koncerter. Fredag var det #MusicforFree i Esbjerg, hvor min datter og jeg så Hedegaard og Christopher. Min datter er helt vild med Christopher. Det kan jeg godt forstå, for han er da cute. Men jeg kunne være mor til ham.
Lørdag var min datter og jeg til koncert i Legoland, hvor vi så Panamah, Mads Langer og Rasmus Seebach.
Mads Langer lavede en rigtig god koncert, og jeg fik stor respekt for drengen, for han er super dygtig. Jeg stod at ønskede det samme for min ældste søn, som snart er 15 og meget musikalsk.
Rasmus Seebach var uden lige helt fantastisk. Han forstår at levere et show, som passer til hans genre. Folk var ellevilde. Selv små børn havde holdt sig vågen, for det skulle se Rasmus, og de sang med på alle sangene. Jeg tog også mig selv i at synge med. Jeg er ellers ikke Rasmus Seebach fan, men alligevel kunne jeg synge med på mange af sangene. Det er faktisk det, som jeg synes er godt med Rasmus. Det er så nemt at synge med.

Bøger jeg har læst i sommerferien, må blive i næste indlæg, for nu er klokken mange, og jeg har lige læst en artikel i BT af Chris MacDonald om hvor vigtigt det er at få sin søvn.
Så god nat og sov godt.

tirsdag den 15. juli 2014

Ferie

Så fik jeg ferie. Det havde jeg set meget frem til. Vi skal ikke noget særligt, en lille smuttur til Fur og ellers ser vi bare hvad der dukker op.

Jeg får læst en masse. Jeg har læst "I won't Cut my hair" af Jesper Binzer. En skildring af hans liv som rock stjerne med DAD. Jeg vil ikke sige den var super god, men som DAD fan bør man læse den. Der kommer ting frem jeg ikke vidste. Men hvis mansøger inspiration til hvordan og hvad man skal gøre som kommende rockstjerne, så er det ikke i denne bog man skal finde det. Dog nød jeg bogen og der er nogle gode billeder i bogen.

Jeg har også læst "Erica" som er skrevet af Tiffany Berg men oversat til danske forhold af Elke Fisher.   Det er en erotisk historie om et forhold mellem en mand og hans hustru. Hustruen Erica har brug for noget mere i sit sexliv. Hun ønsker at være slavetøs. Manden føler ikke han magter opgaven helt, så de bringer en tredje person ind i forholdet.
Jeg er ikke ubetinget begejstret for bogen.  Det er ikke for sarte læsere, for sproget er meget direkte.  Den er yderst beskrivende og man hører om hvad personerne føler.

mandag den 30. juni 2014

Det er længe siden..så et lille pip fra mig

Jeg har været underdrejet pga af mit nye job og jeg har ikke kunne overkomme nået som helst.
Jeg har været ved at gå psykisk ned og har søgt nyt job. Jeg har været til to samtaler som desværre ikke blev til noget.

Mad mæssigt er det gået helt galt. Så jeg har slet ikke tabt mig. Men efter ferien går jeg i gang igen, jeg har bare ikke haft overskud til at tage mig af maden.

Til gengæld for jeg læst en masse. Lige nu er jeg ved at læse "I won't Cut my hair" af Jesper Binzer.
Mit nye hit er at gå på biblioteket. Det brugte jeg meget som barn, men jeg har købt bøger. Men der er ikke plads til flere :-)

Jeg er også anmelder for Saxo.com og jeg har lige anmeldt Skyggedrengen af Carl-Johan Vallgren. Den kan godt anbefales hvis man kan lide svenske krimier.  Dog et lidt andet tvist for hovedpersonen er en tidligere narkoman, som bliver fanget i et komplot. Bogen er fuld af spænding, mord og overraskelser.